Glaslamper

Her finder du vores brede udvalg af glaslamper til loftet. Du kan eksempelvis se nærmere på lamper med håndskåret mønster og farvet glas hvis du er til det farvede, vil du måske også synes om vores modeller med farve, der fader ud. Du finder ligeledes små lamper med ternet eller dråbeformet glas ? med disse lamper kan du i høj grad mixe dit eget udtryk hæng dem lige, som du vil, du vælger selv antal og placering.


Lamper findes i forskellige slags og fremstilles i alskens materialer. Glas er blot ét af dem, og på denne side finder du vores sortiment af glaslamper. Glaslamper findes i mange afarter, og vi har blandt andet både lamper i klart glas og i farvet glas. Derudover er sortimentet spækket med lamper i både enkle og unikke udformninger – lige fra klassiske, runde glaslamper til glaslamper med detaljer, der giver et twist i din indretning. Udvalget af glaslamper bærer især præg af danske varer, som er skabt af designere, der lægger fokus på kvalitet uden at gå på kompromis med udtrykket og funktionaliteten.

Hvorfor vælge en glaslampe?

Der er flere gode grunde til at vælge en lampe i glas. Er lampens primære opgave at give lys, er en glaslampe et perfekt valg. Glas kan tilføre rummet en særlig belysning, da glasset kan reflektere lyset anderledes sammenlignet med lamper i andre materialer. På den måde kan lyset fra en glaslampe bidrage med et mere behageligt og sanseligt lys. Eksempelvis giver lamperne, hvor glasset et mønstret, et unikt skyggespil i loftet, på bordet, eller hvor du vælger at placere lampen. Afhængigt af om du vælger en lampe i klart glas eller i farvet glas, vil belysningen naturligvis også blive påvirket af dette. Glaslamper kan være produceret med industrielle maskiner eller være mundblæst. Sidstnævnte metode betyder, at glasset er unikt fremstillet, hvorfor glasset kan variere. Dette giver blot noget særegent til rummet. Glas er desuden et alsidigt materiale på den måde, at det er ideelt at mikse med andre materialer. Glassets sarte og enkle udtryk kan stå i kontrast til andre materialer – eksempelvis rustikke metaller. Har du i forvejen et hjem, der er præget af en indretning med mange detaljer, kan en glaslampe virke som et element, der bidrager med noget enkelthed. Ved at vælge en helt neutral glaslampe, kan du tilføre rummet interiør, der ikke tager fokus.

Vælg den rigtige glaslampe

Belysning er essentielt for udtrykket og stemningen i rummet. Når du er på udkig efter en ny lampe, er der flere faktorer, du med fordel kan holde øje med. For det første skal du tænke over, hvad formålet med belysningen er, og hvad lampens funktion skal være. Du kan få et klart og lyst rum med en klassisk glaslampe, og omvendt kan du lade lampen skabe rammerne om en hyggeligstemning ved at vælge en glaslampe i farvet glas og med et detaljeret design. For det andet er det vigtigt, at du har med i tankerne, hvor lampen skal hænge. Skal den hænge over spisebordet eller sofabordet? Skal den hænge højt eller i et lidt lavere niveau? Placeringen af lampen er væsentlig, i forhold til hvor stor den skal være. Ved at klikke ind på hver enkelt lampe, kan du læse alle specifikationer om både størrelse og materialer. Herved kan du hurtigt få et praj om, hvorvidt lampen vil passe ind i et dit hjem. Et tredje råd er, at du lader dig inspirere af din øvrige indretning. Vil du lade glaslampen fungere som et funktionelt og anonymt element, eller må den gerne vække lidt opmærksomhed?

 

Og hvis du dyrker en klassisk stil, vintage stil eller den franske landstil, har vi ligeledes glaslamper, som er utroligt elegante og smukke bud. Lamper er ofte det sidste, du sætter op, når du indretter, men til gengæld kan en lampe være prikken over i'et i stuen.