Om Sjælsø Nordic

Sjælsø Nordic har et omhyggeligt udvalgt sortiment af upcyclede, recyclede eller originale møbler og interiør målrettet den nordiske smag. Vi bruger meget tid på vores leverandørers værksteder og store genbrugspladser sammen med dygtige håndværker for at finde og udvikle de helt rigtige ting. For os er forskelligheder, skævheder og unøjagtigheder, det der giver liv og sjæl i hjemmet - historier der er med til at gøre vores hjem særlige. 

Recycling og bæredygting omtanke er et bærende element hos Sjælsø Nordic. Når det gælder vores valg af leverandører og varer er bæredygtighed og genbrug et væsentligt parameter. Vi tror på genbrug. Derfor er grundlaget for Sjælsø Nordic at finde originale gamle møbler og interiør, eller lave nye designs af genbrugsmateriale.

Kort fortalt er Sjælsø Nordics DNA bygget over disse tre kerneområder: 

Original - Recyclede - Upcyclede

Sjælsø Nordic blev grundlagt af Mette, som fortsat ejer og driver Sjælsø. Sjælsø blev dannet ud fra et ønske om at gøre en bæredygtig forskel – både i den type varer som vi tilbyder, men også i samarbejdet med vores leverandører – primært i Indien. 

Fra starten var det vigtigt at finde varer, som ikke alle andre havde, og da Mette stort set samtidigt blev introduceret til Indien og mulighederne i dette land, gav det sig selv. På den første tur til Indien blev Mette dybt fascineret af de smukke gamle varer, som bare lå og forfaldt, da de ikke længere selv ønskede at bruge dem – og præmissen for Sjælsø opstod 

Hvorfor ikke bruge det, der allerede findes?

I 2018 kom Eva til som partner og medejer i Sjælsø. Eva brænder for at udvikle forretninger og har rig mulighed for det i Sjælsø Nordic med bl.a. at understøtte Sjælsøs fortsatte rejse med udvikling af nye spændende produkter og samarbejder.

Vores store fokus på hele tiden at finde nye leverandører, er drevet af ønsket om at arbejde sammen med fantastiske håndværkere, der kan omsætte vores ideer til autentiske interiør og møbler til nordiske hjem. 

NOGET OM SJÆLSØ NORDIC TEAMET

En del af Sjælsøs succes skyldes selvfølgelig, at det gennem årerne er lykkedes os at samle et helt fantastisk team omkring os. De fleste har faktisk været med helt fra starten, da de ligesom Eva og Mette, brænder for bæredygtighed og formidle produkter med sjæl ud til vores kunder. 

Anette kom til Sjælsø i 2016 og har været med til at opbygge det danske marked. Anette er primært ansvarlig for salg på Fyn og Jylland, og ofte at finde på landevejene ude for at besøge vores kunder eller i vores fine showroom i Grindsted.  

Linn er ansvarlig for vores salg i Norge og er kommet til Sjælsø for nyligt. Hun er også drevet af passionen for bæredygtighed. Mattias er ansvarlig for salg og kommunikation med vores kunder i Nordtyskland. 

Lars og Camilla har været med helt fra starten og har været essentielle i udviklingen og historiefortællingen om Sjælsø. Lars er vores dygtige brand manager – en gammel rotte i faget – som laver alt vores markedsføringsmateriale, kommunikation, branding osv. Faktisk er hans vigtigste rolle at være vores sparringspartner på den fortsatte udvikling af Sjælsø. Vi kan ikke undvære hans passion og engagement i Sjælsø. Camilla er sammen med Lars vores kreative sjæle. Camilla laver alle vores smukke billeder og formår at få udtrykt, hvem Sjælsø er. Hun brænder for genbrug og bæredygtighed og diskussionerne går altid livligt, når vi er sammen.