Havemøbler Rattan - Affâire

Havemøbler fra Affaire, er stilrene og holdbare havemøbler, som kan klare stort slid. Havemøblerne fremstår i et flot og unikt design, som også signalere en meget høj kvalitet og rigtig god stil.


Rattan-møbler – Affâire

Er du på udkig efter havemøbler i stilrent design, hvor holdbarheden samtidig er i top? Disse rattan-havemøbler fra serien Affâire er slidstærke og næsten ikke til at slide op. Derudover er Affâire en alsidig have møbelkollektion, som både er velegnet til caféer og restauranter samt til privat brug hjemme i haven eller på altanen.

Enkelt, dansk design

Det er det danske brand Sika-Design, der står bag denne havemøbelserie i rattan. Sika-Design så dagens lys i Skanderborg tilbage i 1942, da Ankjær Andersen fik idéen til at kreere produkter i naturmaterialer som eksempelvis halm og siv. De første produkter, Ankjær Andersen gav sig i kast med, var flettede kurve og lampeskærme. Siden da er Sika-Designs udvikling kun gået fremad, og deres sortiment er blevet væsentligt mere omfattende. Sika-Design er garant for havemøbler i højeste kvalitet grundet virksomhedens mange års erfaring med håndlavede havemøbler, hvor især flet er deres spidskompetence.

Stort sortiment af Affâire

Affâire er en blot én af de mange populære kollektioner fra Sika-Design, og hertil er Affâire en serie af havemøbler, som er fuld af muligheder. På denne side kan du se vores store sortiment, hvor du kan kombinere flere elementer. Du finder både stole og barstole med og uden armlæn samt forskellige sofaer. Alle siddemøblerne kan du passende sammensætte med et af de smarte borde, som du ligeledes finder i Affâire-kollektionen. Fordelen ved disse havemøbler er, at designet er enkelt og tidløst. Samtidig er møblerne lette, hvilket gør dem nemme at flytte rundt på. Det er både hensigtsmæssigt, hvis de skal indgå som en del af møblementet på en café, eller hvis du gerne vil rykke rundt på møblerne hjemme i din egen have, uden det bliver et større projekt. Flere af stole- og sofamodellerne findes i forskellige farver, hvilket giver dig rig mulighed for at anskaffe havemøbler, der passer perfekt ind i et bestemt farvetema.

Havemøbler i en høj og slidstærk kvalitet

Affâire er fremstillet i en kombination af naturmaterialet rattan og Artfibre, som er et kunstigt materiale. Netop denne materialesammensætning gør havemøblerne yderst slidstærke og medvirker til en høj kvalitet. Det betyder også, at havemøblerne er særdeles velegnede til caféers og restauranters udeserveringer, hvor borde og stole skal kunne holde til den danske sommer. Stellet, der er af rattan, vil over tid blive påvirket, men dette vil blot være i form af en smuk, mørk patina. Da stole- og sofasæder samt bordpladerne er flettet i Artfibre, får du havemøbler, der er vedligeholdelsesfrie. Selvom Affâire-kollektionen består af hårdføre produkter, er det alligevel anbefalelsesværdigt, at du ikke lader dem stå ude om vinteren.

Skab en hyggelig udendørsstemning

Med havemøbler kan du nemt skabe hyggelige oaser udenfor, og især Affâire er et godt valg, hvad enten der er tale om en lille altan, en stor terrasse eller en gårdhave til en café. Borde og stole er uden tvivl med til at skabe rammerne for samvær mellem familie og gode venner. Stemningen om bordet kan blandt andet gøres endnu hyggeligere ved at ophænge fine lamper, så selv de mørke aftentimer kan udnyttes.