Rattan flet / kurvemøbler

Håndlavede komfortable og holdbare rattan møbler - opdateret design med bæredygtighed. Hyggelige rattan kurvemøbler som skræddersyet til både den klassiske stil, den franske Provence idyl, svensk skærgårds stil eller farmors hyggelige sommerhus. Fremstillet i natur rattan med lakeret overflade. Designet efter modeller fra 50erne og 60erne, opdateret til nutidens højde og komfort. 


{{amount}}

Kurvemøbler

Kurvemøbler har et eksotisk look. De fleste af vores kurvemøbler er producerede i naturmaterialet rattan, som kan findes i Asien og Afrika. Rattan er et perfekt materiale til fletmøbler, da det er fleksibelt og næsten ingenting vejer. Fletning af naturmaterialer er en af de ældste metoder til at producere inventar, og flere faraoer blev ligefrem begravet med fletstole i oldtidens Egypten. Derfor har fletmøbler og kurvemøbler en lang historie bag sig, og de har været på mode mange gange gennem historien – både i 1700-tallet, det 19. århundrede og det 20. århundrede, hvorefter kurvemøblernes popularitet langsomt begyndte at falde. Men kurvemøbler har i løbet af de seneste år oplevet en renæssance, og de er i dag højeste mode. Den stigende popularitet skyldes, at der i de seneste år er kommet en stigende trang til at lukke naturen ind i hjemmet.

En ny storhedstid for kurvemøbler

Før i tiden var kurvemøbler utrolig populære i Danmark og resten af den vestlige verden. Den berømte danske møbeldesigner Arne Jacobsen valgte ligefrem at producere sit første møbel i rattan, som han modtog en sølvmedalje for under den internationale Art-Deco-messe for moderne industrielt design i 1925. Men i løbet af det 20. århundrede, hvor plastik kom på banen, og det minimalistiske design langsomt forsvandt, begyndte kurvemøblerne at forsvinde fra hjemmene. De fleste smed dog ikke deres kurvemøbler ud; de flyttede dem bare ud i udestuen, sommerhuset eller kolonihaven. Mange bruger stadig kurvemøbler disse steder, men i løbet af de seneste år er danskerne begyndt at rykke kurvemøblerne ind i hjemmene igen. I dag er kurvemøbler højeste mode, og de bruges alle steder i hjemmet, da de tilføjer noget naturligt og grønt til hjemmet.

Fordele ved kurvemøbler

Kurvemøbler er ikke kun pæne at se på; de har også nogle fordele, som kommer af materialets naturlige egenskaber. Kurvemøbler er relativt fleksible, og derfor giver de en god komfort, når de benyttes. Herudover har de en glat og delikat overflade, der er dejlig at røre ved. De er også robuste og slidstærke, og derfor kan de holde i mange år. Kurvemøbler bliver ikke slidt og ridset på samme måde som traditionelle træmøbler, og de kræver mindre vedligeholdelse. De kan også holde til svingende temperaturer og kan derfor bruges i både sommerhuse og udestuer såvel som i stuen eller soveværelset. 

Materialet, som kurvemøblerne er produceret i, er meget let, og derfor er de lette at flytte. Du kan derfor altid flytte rundt og ændre indretningen i hjemmet uden store problemer.

Stort udvalg af kurvemøbler

På grund af kurvemøblernes materiale kan de fås i mange former og farver. Ligesom træmøbler kan kurvemøbler blive behandlet med olie eller voks, og det er også muligt at farve dem. Rattan er utrolig fleksibelt og kan bøjes samt flettes til næsten alle tænkelige former. Derfor er der utrolig mange forskellige møbeltyper at lave i dette materiale. Hvis du er bange for, at hjemmet bliver lidt for meget et kolonihavehus med flettede møbler, kan du nøjes med at vælge nogle mindre kurvemøbler. Et par flettede skamler og et lille kurvebord vil give hjemmet en naturlig følelse uden at stjæle al opmærksomheden i rummet.

Bliv klar til at lukke naturen ind allerede i dag. Find det kurvemøbel, der passer til dit hjem her.

Ønsker du yderligere information omkring de enkelte rattanmøbler, er du velkommen til at kontakte os på tlf. +45 40 55 71 00 eller på mail info@hoejgaardbrugskunst.dk.